Manden, hvis kone blev ramt af demens

Vedkommende og rørende hverdagsfortælling om den 76-årige Mads, der stille og roligt kommer videre med sit liv efter at have mistet sin demensramte kone. Især til de lidt ældre læsere eller pårørende til demente.

Mads og Johanne har haft et langt og godt liv sammen. Nu er Johanne blevet dement, og Mads er flyttet på plejehjem sammen med hende. Mads har dog ikke meget lyst til at tilbringe tiden der, og Johanne ved alligevel ikke, hvem han er. Han tilbringer derfor en del tid med vennen Iversen og indleder et forhold til Yrsa, som han møder på en cafe. Da Johanne dør flytter Mads for sig selv i et lille hus i fjordbyen med god udsigt. Her får han ro og overskud til at begynde et nyt kapitel af sit liv, der bl.a. involverer naboen Susanne, der også er alene. Lidt efter lidt lærer de to hinanden at kende.

Romanen er skrevet i et ligefremt og realistisk sprog. Det er en tankevækkende fortælling, der stille og roligt - og uden at gøre meget væsen af sig, giver læseren indsigt i Mads' liv. På en og samme tid er det en sørgmodig fortælling, der kredser om livets afslutning, men samtidig også har en ro over sig og små glimt af lykke. Selv i livets sensommer er det ikke for sent at drømme og starte nye bekendtskaber.

Linda Lunds Sporskifte om ægteparret Karl og Anna, der må flytte på plejehjem, da Anna er blevet dement, er også en fin lille hverdagsskildring om de mange følelser og den forvirring, der rammer, når en ægtefælle bliver dement.

Læs hele vurderingen