Med Marie ved hånden får vi et glimrende miljø- og tidsbillede fra 50'ernes København, fra et arbejderkvarter. Det er en munter og personlig rekonstruktion af en 7-årigs liv i familen, på gaden og i skolens 1. klasse, fyldt med nære, detaljerige iagttagelser af barne- som voksenverdenen og med barnets umiddelbare reaktioner og refleksioner på det sete, hørte og oplevede. Det er hverdagen, der fylder bogen - ikke med den store dramatik og spænding, men for barnet er der nok af begge dele. Bogens særkende og det, der hæver den over de snævre aldersgrænser, er, at alt ligger gemt i sproget. Sproget formidler det, der præger dette tiår. I dialogen åbnes for et familiemønster, for en livsholdning med rod i gamle værdinormer, hvor det er indiskutabelt, hvad der er ret og vrang. Det ligger i talemåder, i klicheer, i ordsprog, flittigt brugt i daglig tale og her anvendt som overskrift på kapitlerne, der hver for sig er en afrundet historie. Også det gør bogen velegnet til oplæsning, i de første skoleår som på mellemtrinnet - med forskellig målsætning. Den kan selvlæses fra 4. klasse og kan både nytte og fornøje i frilæsning, højtlæsning, litteraturlæsning og temaarbejde ligesom bd.1 Marie på stenbroen (1995).