Med inspiration fra 2 kvinders postkort-korrespondance, har R D skrevet denne brevroman, som foregår 1903-04 i en lille fransk by. Bekendtskabet mellem M og M, som begge er gift, udvikler sigtil betagelse og forelskelse, og de skriver ofte til hinanden, da de har svært ved at mødes. Brevformen i sig selv begrænser mulighederne for en udfoldet personkarakteristik og miljøskildring, ogromanen drejer sig da også mest om de 2 kvinders følelser for hinanden, om deres korte og intense samvær og problemerne med at holde det skjult. R D beskriver det lesbiske forhold positivt ogaccepterende - diametralt modsat hendes perfide bøsseskildring i cykel-serien. Både sprogligt og handlingsmæssigt er romanen enkel, på grænsen til det banale; men emnet, som stadig hører til detabu-belagte, dukker kun sjældent frem i dansk og til dansk oversat litteratur, og bogen vil derfor være en rimelig anskaffelse.