Bøger / skønlitteratur / roman

Nu er det længe siden


Beskrivelse


En sønderjysk familie følges fra slaget ved Dybbøl i 1864 og frem til systemskiftet i 1901. Familiens udvikling afspejler en omskiftelig periode i Danmarkshistorien med store politiske spørgsmål og omvæltninger i samfundslivet og privatlivet.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 22. sep. 2008

Med en fin forside og Hanne Reintofts veletablerede navn som forfatter af populære historiske romaner, vil denne roman have bred appel, og den vil i høj grad låne sig selv ud.

Hanne Reintofts (født 1934) femte historiske roman foregår i årene 1864-1901 og tegner et tværsnit af det danske samfund i en periode præget af opbrud og nybrud. Gennem en sønderjysk familie fra Broagerland følges Danmarkshistorien fra slaget ved Dybbøl og frem til systemskiftet. Familiefaderen falder i kamp for fædrelandet og efterlader hustru og fire børn. Børnene er meget forskellige og gennem dem stifter man som læser bekendtskab med det sønderjyske spørgsmål, bøndernes vilkår, fremkomsten af industrisamfundet, arbejderbevægelsen, børnearbejde, kvindesagen, Indre Mission, sædelighedsfejden og andet stof kendt fra historiebøgerne. Persongalleriet er stort og broget og skildres med mange håndfaste og omstændelige detaljer, og sprogligt er romanen sine steder stiv og knirkende. Ikke desto mindre er helhedsindrykket en underholdende og farverig historisk roman med bud til mange læsere.

I sine foregående romaner har Hanne Reintoft skrevet om andre perioder af danmarkshistorien. Disse romaner er blevet læst rigtigt meget, og det samme vil være tilfældet for Nu er det længe siden.

Med vanlig grundighed i detaljen har Hanne Reintoft skrevet endnu en underholdende og farverig historisk roman, som vil blive bredt efterspurgt. Denne gang handler det om et Danmark i opbrud i perioden 1864-1901.


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2008

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 11. sep. 2008


Kristeligt dagblad

d. 11. sep. 2008

af

af

Doris Ottesen

d. 11. sep. 2008


Berlingske tidende

d. 13. sep. 2008

af

af

Else Cornelius

d. 13. sep. 2008


Sønderjysk månedsskrift

2009, nr. 5

af

af

Inge Adriansen

2009, nr. 5