Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Maskerade


Beskrivelse


15-årige Schuyler Van Alen går på en fin privatskole i New York, men hun er også vampyr. Hun er udset til at redde det, der er tilbage af hendes gren af vampyrslægten Blue Bloods, men det viser sig at være en farlig og blodkrævende opgave.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 11. feb. 2011

Anden del af vampyrserien fra miljøet omkring den mondæne privatskole Duchesne i New York. Ud over vampyrtemaet handler den om unge overklassepigers sorger og bekymringer og også en smule om livet som model, så der er mange ingredienser, som vil tiltale unge kvindelige læsere fra cirka 14 år. Flot forside.

Melissa de la Cruz (f. 1971) blev introduceret for danske læsere i 2010 med Blue Bloods, som er første del af en vampyrserie for unge i fire bind. Anden del fortsætter, hvor første bind slap, og den smukke 15-årige Schuyler Van Alen er udset til redde det, der er tilbage af hendes gren af vampyrslægten Blue Bloods. Ny læsere kan begynde her; slægtshistorien og forholdet mellem Blue Bloods og dødsfjenden Silver Bloods er under alle omstændigheder en smule kompliceret at følge med i. Schuyler er forelsket op til begge ører og klarer udfordringerne, der fører hende fra New York til Venedig, men nye venter tydeligvis i de to næste bind. De la Cruz bruger både sproglige og indholdsmæssige træk fra populærlitteraturen, og resultatet er ganske underholdende, men heller ikke så meget mere.

Melissa de la Cruz' vampyrserie for unge placerer sig lidt under midten i feltet af de mange serier, der er kommet i slipstrømmen af Twilight-serien.

Anden del af underholdende vampyrserie, som foregår i New Yorks overklassemiljø og er en slags hybrid mellem Danielle Steel og Twilight-serien. Især for unge piger fra cirka 14 år.