Dette er den 5. oversatte af de 7 bøger FG nåede at skrive i sitkorte liv (1896-1938). Som i Legionæren (92), bygger denne på sørgelige selvoplevelser. Her er det sindssygehospitalet hvorMatto (de indsattes værneånd?) hersker, og hvor forf. i flere perioder af sit liv selv var patient. Sindssygehospitaler i 30'erne var dystre og barske, plejerne primitive, uden samarbejds- ogsolidaritetsforståelse og ofte med en ubehagelig religiøs indstilling. Lægerne på deres side var gammeldags bureaukrater, underdanige eftersnakkere eller progressive forskere; sygdomsbehandlingen ien brydningstid. Uden udpenslinger gir FG en levende skildring af disse omgivelser, hvor døden er en naturlig del: naturlig, eller som drab, mord el. ulykke. Krim.ass. Studer skal her både væreopklarer og dække for anstaltens vicedirektør, og han kommer til kort overfor dette spil om sjæle. Glausers små, uanseligt udseende bøger, er formidabelt godt skrevne beretninger om stilleeksistensers vilkår til alle tider,især i opdelte klassesamfund. Igen en utroligt god og rammende oversættelse af M. Wenzel Andreasen.