Metoden er et spansk kammerspil, en psykologisk thriller om storkapitalens leg med mennesker i en isoleret slagskygge af militante demonstrationer. Spændingsopbygning, handling og politisk sigte har bred appel, mens filmens klaustrofobiske atmosfære også og måske især vil tiltrække cineaster med interesse for formsprog og filmfortælling i nyere europæisk film.
Der er syv kvalificerede ansøgere til en stilling i det multinationale firma Dekia, og de fem mænd og to kvinder samles i et konferencelokale for at gennemgå en test efter den såkaldte Grönholm-metode. Et djævelsk udskillelsesløb begynder, og intet er helt, som det ved første øjekast syner. Tilsyneladende gælder alle kneb, og mens varmegraderne og intensiteten stiger i det lukkede rum, demonstrerer tusindvis af mennesker udenfor mod storkapitalens og Verdensbankens ødelæggelse af jordens ressourcer.
Det lukkede rum som dramatisk ramme kendes fra Sartres Lukkede døre, 1944 og et retssalsdrama som Lumets Tolv vrede mænd, 1957. Og Bunuel udnytter den klaustrofobiske effekt maksimalt i mareridtsvisionen Morderenglen, 1962.
Syv er et dramaturgisk velfungerende antal, når en gruppe menneskers samarbejde og sameksistens eller det modsatte skal skildres i en filmhistorie. Karaktererne kan have individuelle træk, egenskaber og færdigheder, og antallet af personer er overskueligt. Dette forhold demonstreres forbilledligt i dette menneskelige og politiske drama, der anbefales for både spænding og egenart.