Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mikkel & Anika


Beskrivelse


Mikkels liv passerer revy. Han ligger på jorden, og veninderne Anika og Emilie, og hans mors veninde optræder i små forløb op til dette tidspunkt, men hvad er der sket? Hvorfor skete det?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Bogen kan læses som fortsættelse af Mikkel - du er på, som den ligger direkte i forbindelse af. Bogens fortællestruktur og emne gør at bogen hører mest hjemme på ungdomshylden, selvom den læseteknisk godt kan læses fra 10 år, som seriens første bind. Egnet til diskussioner og tværfagligt arbejde med 7. og 8. klasser i folkeskolen, evt. sammen med seriens forrige bind.

Det er en overraskende slutning; Gymnasieeleven Mikkel står mellem to kærester, Annika og Emilie, og går i byen med sine folkeskolekammerater. Der er klammeri foran diskoteket, og et skud affyres. Den sagesløse Mikkel rammes, og dør, men livet passerer revy, og vi får brikkerne til puslespillet, der blev Mikkels sidste oplevelser i livet. En overraskende og ualmindelig velskrevet roman der både rammer fornuft og følelser. Sproget er velvalgt og nuanceret. God forside med velfungerende, dækkende bagsidetekst.

Denne bog er original og velskrevet, og udviklingen i historien er overraskende, og det giver nogle formidlingsmæssige udfordringer, men jeg synes ikke bogen ligner andre bøger for målgruppen, og derfor heller ikke serien, der er ligeså overraskende som det virkelige liv.

Det er en fremragende og hjerteskærende roman, der givet vil nå og påvirke læsere i målgruppen, som er unge fra 13 år.