Min fars smukke land indeholder 12 fortællinger, der beskriver folkeliv og natur i Island. Fælles for fortællingerne er, at de primært handler om landet, som det var i første halvdel af det 20. århundrede. Sagaerne er stadig spillevende i den islandske kultur, og at landet og historien er uløseligt forbundet kommer tydeligt til udtryk i fortællingerne. Min personlige favorit er fortællingen : "Til fjelds efter mos" af Jonas Hallgrimsson. Forfatteren (1807-1845) anses for at være en Islands største digtere, om end han uden for Island ikke blev så kendt som f.eks. Halldor Laxness. I fortællingen formår han med ord at male et billede af den islandske natur, så man næsten kan dufte den, men også andre fortællinger som "Eyjafjallajøkel" af Jon Trausti og Einar Benediktssons "Falkereden" gør indtryk. Sprogtonen og tempoet er i hele samlingen en helt anden end hos de moderne islandske forfattere som Einar Karason, Einar Mar Gudmundsson og det seneste skud på stammen, der er oversat til dansk, Arni Porarinsson, men det er så absolut læseværdigt. Bogen er illustreret med gengivelser af især landskabsmalerier i farver. En bog fyldt med gode fortællinger, et godt omslag, der udover en aktiv formidling, kan være med til at sælge bogen.