Bøger / skønlitteratur til børn

Min hemmelige far


Beskrivelse


Hans bor alene med sin mor. Officielt er hans far død, men sandheden er, at han netop er kommet ud af fængslet. Da faren ønsker at genoptage kontakten, ved Hans ikke, hvad han skal gøre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2011

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 24. nov. 2011

Romanen behandler det alvorlige emne: "når far er i fængsel". Målgruppen er de 11-14-årige.

11-årige Hans er alene med sin mor. Officielt, hvis man spørger Hans, er faderen død. I virkeligheden er han netop løsladt fra fængslet. Hans er flov, ked af det og finder situationen tabubelagt. Da faderen ønsker at genoptage kontakten, føler Hans sig som en lus mellem to negle og forsøger at skjule kontakten for moderen. Historien slutter med et håb. Forfatteren er kendt i børnebiblioteket - dog mest for sine billedbøger. Historien ledsages på nogle opslag af illustrationer, som understøtter handlingen. Teksten er velskrevet og nem at gå til med en del direkte tale.

Der findes ikke meget skønlitteratur om emnet. Nærmest kommer: Henrik har en hemmelighed og Min far sidder i fængsel.

Det følsomme emne behandles fint og troværdigt. Plottet er realistisk og det er nemt at sætte sig ind i Hans' dilemma. Romanen kan med fordel indgå i undervisningen på mellemtrinnet og anbefales således til både børne- og skolebiblioteket.


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 2 (2012)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 65, nr. 2 (2012)