En gribende bog for piger fra 14 år og en bog, som alle der har med unge at gøre i skole eller forvaltning burde læse. En socialrealistisk gyser af den meget velskrevne slags. Hverken titel eller forside røber bogens indhold særligt godt.
Forfatteren er svensk, debutant og dramatiker, det sidste mærkes i det sikre greb, hun har i handling og personer. Her er ingen slinger i valsen og i et godt, medrivende sprog lukker hun døren op til den virkelighed, pigen Minna lever i med en psykisk syg mor. Ved bogens start begynder hun i gymnasiet og håber det lykkes. Men hvordan kan det det, når hun må klare sig alene, når moren er indlagt, eller være mor for sin mor, når hun er hjemme? Hverdagen er butikstyverier, hamstring af skolemad, salg af buskort og det skrøbelige forhold til den hashrygende ven. Faren er optaget af sin nye familie, skolen ser kun en pjækkende pige, som ovenikøbet får store problemer med en klassekammerat, og myndighederne er totalt fraværende. Flashbacks til Minnas barndom er hjerteskærende læsning, og man føler hendes afmagt, når morens anfald forhindrer hende i at gå til eksamen og hendes skuffelse, når faren endnu engang har for travlt.
Liselotte Lyngsø har i For langt ude (00/22) haft fat i samme problematik.
Det var en bog, jeg strøg igennem på en formiddag, for hun havde krogen i mig hele vejen, og jeg kan kun anbefale den. Den er velskrevet og gribende, og når man læser aviser, ved man også, at der selv i et velfærdssamfund forekommer den slags svigt.