En selvbiografisk skildring af et liv i fangenskab i Tyskland under 2. verdenskrig kan læses af historisk interesserede, men det er også et menneskeligt drama om en usædvanlig skæbne og har derfor også en bredere appel.
Hans Larsen (1923-2008) blev under besættelsen involveret i modstandsbevægelsen og blev taget til fange af tyskerne i 1943. I 20 måneder var han i tysk fangenskab med hårdt fysisk arbejde forskellige steder i Tyskland. Opholdet og tvangsarbejdet var meget lig forholdene i koncentrationslejre, dvs. hårde straffe, ydmygende og nedværdigende behandling samt en altid plagende sult. I april 1945 lykkedes det ham sammen med en kammerat at flygte fra en fangetransport. Velmenende mennesker hjalp dem på vej, så de kom tilbage til Danmark. Hans Larsen overlevede men ikke uden ar på sjælen. Efter 25 år blev han ramt af kz-syndromet. Senere begyndte han at skrive om sine traumatiske oplevelser. Familien har efterfølgende redigeret erindringerne, der også rummer beretningen om en barndom præget af en voldelig far og livet efter 1945. Det er et enkelt, direkte og nøgternt sprog skrevet i korte sætninger.
B. Mørch: Mærket for liver, 1992 og B. Folden: - lidt af Otto, 1990 er også om fangenskab i tyske fængsler.
En nøgtern, enkel beretning dokumenterer de barske vilkår i et fangenskab i tyske fængsler under 2. verdenskrig, viljen til overlevelse samt de livsvarige mén. Skriveprocessen blev også et terapeutisk forløb. Den anonyme forside og titel kræver formidling.