Bogens jeg er en midaldrende kvinde. Hun har tre døtre, og et mangeårigt ægteskab bag sig, et ægteskab, hvor parterne har været næsten symbiotisk sammenknyttede, i hvert fald for kvindensvedkommende, omtrent uden en selvstændig eksistens. Forholdet har i alles øjne været meget lykkeligt. Miljøet er dansk provinsby, han er gymnasielærer, hun eftermid-dagsmedhjælp i en gaveforretningog ellers hjemmegående. Men pludselig slår lynet ned. Manden, Hans Kristian, hospitalsindlægges og dør uventet efter få dages forløb. Resten af bogen handler om det at gennemleve en stor sorg,noget man måske vanskeligt kan få lov til i vort samfund. Døtrenes problemer glemmes, vennerne ignoreres, og alle opfordringer til at tage sig sammen og begynde en ny tilværelse preller af påhovedpersonen. Vandringerne i de mørke gader begynder, og måske når hun til slut ud på den anden side. Noget af personskildringen kan skurre lidt, måske specielt behandlingen af den yngregeneration, men bogens emne ervæsentligt, og glemmes ofte i et samfund, hvor de yngre har større værdi end de ældre. Bør anskaffes overalt.