Bøger / skønlitteratur til børn

Monster-Mads


Beskrivelse


Billedbog. Mads er en almindelig dreng som en dag forvandles til et skræmmende, ulækkert grønt monster. Det er sjovt i begyndelsen, men hvordan bliver han sig selv igen?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2003

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 26. mar. 2003

Monstre er som bekendt både farlige og tiltrækkende, hvilket giver stort træk på bøger om emnet. Her er der gys for de yngste i billedbogen om drengen Mads, som pludselig forvandles til et stort, grønt, slimet og ulækkert monster med snot ud af næsen. Han spreder skræk og rædsel hjemme, i børnehaven, og selv betjentene tisser i bukserne af skræk. Mads morer sig herligt og nyder sin magt - i begyndelsen. Men snart føler han sig ensom og længes efter den gamle Mads. Men hvordan bliver han sig selv igen? Far kan heldigvis kende hans stemme i uhyret, og snart sidder Mads igen trygt og drikker kakao. Hvorvidt det var drøm eller virkelighed, lader illustrator fint stå åbent på sidste billede. Ill. er i Forslinds velkendte, enkle stil, fermt tegnet i primitiv, skitseagtig stil og farvelagt med løs hånd. Trods enkelhed er ill. meget udtryksfulde og fremstiller monsteret absolut livagtigt som et fascinerende, ulækkert væsen. Billederne tilfører handlingen både gys og humor og et nuanceret monster der nok er skræmmende, men som også udstråler en fin følsomhed. En helstøbt og indbydende bog til de yngre monsterelskere fra ca. 3-5 år, som her i rimeligt trygge rammer kan teste deres monterfascination.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2003

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 26. mar. 2003

Monster-Mads er en fremragende samtalebog til børn mellem 3 og 6 år og de voksne, der prøver at forstå dem for at kunne opdrage dem. Emnet vil være særdeles genkendeligt for de fleste børn, og her leveres en rigtig god mulighed for stille og roligt at tale om noget, der ellers nemt reduceres til den rene skælden ud. Det handler nemlig om, hvad der sker, når man pludselig mærker voldsomme, ødelæggende og hadefulde følelser vokse i én. I fortællingen forvandler Mads sig helt konkret og fysisk til et monster, der får far til at gemme sig, mor til at besvime, rotterne til at flygte og to granvoksne politifolk til at tisse i bukserne. Nok er det frydefuldt at mærke styrken og magten vokse i sig, og sammen med Mads nyder vi da også at svælge i snot, slimede ål og ødelæggelser, men når vreden er lukket ud, kommer trangen til varme, hygge og nærhed tilbage. En klar, kontant tekst og ekspressive, skitseagtige stregtegninger fortæller om desperation og ødelæggelse - og om at "komme hjem igen". Mums for enhver børnehave.


Børn & bøger

Årg. 56, nr. 5 (2003)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 56, nr. 5 (2003)



Informationer og udgaver