Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Motorcykeldrengen


Beskrivelse


Om en 14-årig dreng og hans 3 år ældre bror, der er bandefører og den mest cool i kvarteret og deres fælles nedtur i en amerikansk storbys slum.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2001

af

af

Else Lerche

d. 18. juni 2001

Romanen, der udkom første gang på dansk i 1975, er mere dyster end Outsideren og Sidste år er længe siden fordi Rusty-James, 14 år, er en rodløs, angst og, trods venner og lidt familie, ensom dreng uden håb for fremtiden. Oversættelsen er stadig Niels Chr. Lindtners, men den er sprogligt revideret af Christel Amundsen. En sammenligning mellem udgaverne viser at der er tale om en ret omfattende revision. Mange begreber har fået en mere tidssvarende betegnelse, fx er syre ændret til heroin, og høje er ændret til dopet. Endvidere er nogle formuleringer ændret så de får et mere nutidigt, mundret præg. Enkelte steder er noget føjet til så teksten bliver mere forståelig. Romanen virker nu mere nutidig i sproget, og er derfor mere på linie med dagens unge selvom den foregår på en anden tid og i et andet miljø. Den nye forside på denne billigbogsudgave har mere appel til nutidens læsere, fra 13 år. Satsen er ændret og dermed også sidetallet, men satsen er stadig behagelig at læse. Romanen læses stadig. Med den nye forside og den sproglige bearbejdning tror jeg at flere vil få øje på den. Og det er stadig spændende at læse om de rå drenge og det hårde liv i byens gader.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Viggo Madsen (børn)

d. 19. dec. 2018

Et opkog af de hinton'ske motiver: Skrappe fyre, knivslagsmål, outsideren. Fortalt i en kynisk stil, der skal forestille at være hamrende følsom bag facaden. Men der er ikke så meget kød på som tidligere, historien er usammenhængende, og det bliver svært for bogens læsere at finde ud af, hvad der sker og hvorfor. Det ender med at motorcykeldrengen efter et indbrud i en dyrehandel (han vil sætte fiskene fri!) skydes ned af politiet, mens fortælleren, hans lillebror, får seks års ungdomsfængsel. Det hele er der, men historien har ligesom ikke noget at have det i. Den psykologiske forklaring på personernes opførsel er i høj grad overfortolkende. Bogen vil ikke blive et tilløgsstykke som Outsideren. Moderat anskaffelse for ungdomshylden.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Tage Byrnak (skole)

d. 5. apr. 2019

"Bevar mig vel, jeg havde problemer med penge og om min gamle drak sin socialhjælp op, før jeg fik noget, og med om motorcykeldrengen ville stikke af og aldrig komme tilbage igen, og der var en politibetjent, der var så skeløjet af iver efter at blæse hjernen ud på mig, og nu skulle jeg sendes på hovedet ind i Bill Wilcox' lejr - så jeg havde da ikke tid til at tænke alvorligt over min tilværelse." - Rusty-James ser i et tilbageblik et par uger af sit liv som stor dreng i en amerikansk by, hvor man om natten går midt på gaden og aldrig alene. Slagsmål, druk, piger og pjæk. Susan Hinton kan skildre disse disse drenge og deres hårde miljø. Man læser bogen i et stræk - man fanges. Der bliver bud efter seriens ny bog, som efter serien i øvrigt. - Til ungdomshylden.


Weekendavisen

d. 15. juli 1994

af

af

Damian Arguimbau

d. 15. juli 1994