Film / nonfiktion / kunst og kunstnere

Mysteriet Picasso


Beskrivelse


Den spanske maler Pablo Picasso (1881-1973) tegner og maler for rullende kamera. Man ser en serie billeder blive til ledsaget af dramatisk musik, der understreger energien i de maleriske udfoldelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 6. feb. 2012

For mennesker med interesse for kunsthistorie i almindelighed, det 20. århundredes i særdeleshed. Men også for det nysgerrige, visuelt orienterede menneske helt uden kunsthistorisk baggrund, som vil blive fanget ind af tilblivelsen af disse fantastiske billeder.

Henri-Georges Clouzot 1907-1977, fransk filminstruktør til adskillige spillefilm fik i 1955 overtalt sin ven den spanske maler Pablo Picasso til at tegne/male for rullende kamera. Med en dengang ny teknik kunne han filme maleprocessen, uden at kunstneren selv stod i vejen. Vi ser Picasso og Clouzot i nogle få sort/hvide sekvenser, hvor de snakker kort om optagelserne. Ellers er det en serie billeder, der bliver til i løbet af den gode times tid, filmen varer. En fisk, der med enkle streger forvandles til en høne, der ender med at blive en kat - malet på få minutter. Motiverne kan fx være kunstneren, der arbejde med model, tyrefægtescener i muntre farver ledsaget af dramatisk flamenco-musik, stilleleben, leg med farver og former. Kunstnerens forkærlighed for heste og nøgne kvinder fornægter sig ikke. Det musikalske lydspor understreger flot energien i de maleriske udfoldelser.

I bibliotekerne har vi flere dokumentar-dvd'er om Picasso, blandt andre Picasso : the man and his work, 2001, som griber hans kunstnerliv an kronologisk, så det er i hvert fald en helt anden indgangsvinkel.

Selvom optagelserne er fra 1955, virker dokumentaren dugfrisk og tidløs.