Bøger / faglitteratur

Når skam bliver til styrke


Beskrivelse


Gennem egen historie og med henvisninger til litteratur om emnet afdækker forfatteren, hvad skam er, hvordan det vi skammer os over ofte er forskelligt for kønnene, hvordan skam påvirker vores liv, og hvordan den kan miste sin magt over os.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2017

af

af

Christina Andersen

d. 14. aug. 2017

Skam får os til at føle os latterlige, usynlige og ubetydelige. Skam får os til at forsøge at skjule, hvem vi er. Hvis vi identificerer skammen i os selv, kan vi bearbejde den. En selvudviklingsbog til læsere, der er nysgerrige på skam.

Louise Ariensen Rams arbejder som par- og psykoterapeut. Hun har undersøgt skam og dens betydning for vores liv. Det er ikke sikkert, vi er klar over, at det er skam, der afholder os fra at gøre eller sige det, vi virkelig ønsker. Skam er følelsen af ikke at leve op til omverdenens eller egne forventninger. Den er afhængig af hvilken kultur vi lever i, og skamfulde områder kan bl.a. være kroppen, afhængighed, seksualitet, religion, sygdom og familie. Eftersom skam lever bedst i mørke, skal den identificeres og italesættes, hvis vi skal blive fri af dens greb. Gennem hendes egen historie og med henvisninger til litteratur om emnet afdækker forfatteren, hvad skam er, hvordan det vi skammer os over ofte er forskelligt for kønnene, hvordan skam påvirker vores liv, og hvordan den kan miste sin magt over os.

Skam som fokuspunkt er oppe i tiden. Denne bog er let tilgængelig, kommer godt rundt om emnet og har gode henvisninger til yderligere læsning. Dette er skam for begyndere.

Brené Brown forsker i sårbarhed og skam og giver en mere teoretisk indføring i skam i Glem hvad andre tænkerJeg elsker mig. Vil man gerne arbejde med sin skam, er Jeg elsker mig praktisk orienteret med mange øvelserBrené Brown forsker i sårbarhed og skam og giver en mere teoretisk indføring i skam i Glem hvad andre tænker. Vil man gerne arbejde med sin skam, er praktisk orienteret med mange øvelser.