Bøger / faglitteratur / kogebøger

Nigellissima : italiensk inspiration


Beskrivelse


120 italienske opskrifter fra venetiansk stuvning til sardinsk couscous, fra risotto til ragout, fra penne til parpadelle og fra æbletærte til panna cotta og sambucca.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2013

af

af

Kent Skov

d. 22. mar. 2013

Nigella har fastholdt sine trofaste læsere bl.a. via sine tv-madprogrammer. Opskrifterne er enkle, men lækre og lette at gå til. For folk med hang til italiensk inspireret mad.

Den populære engelske tv-kok gør det især inden for det italiensk inspirerede køkken. Hun fik et publikum med det samme - ikke mindst på grund af sin charmerende og passionerede tilgang til madlavningen. Hendes store interesse for italiensk mad stammer fra et ophold som ung stuepige i det italienske, hvor hun aflurerede værtsfamiliens kogekunst. Den italienske inspiration er netop nøgleordet her. Bogens retter er italienske i deres afsæt, tilberedningsmetode og råvarer. Men opskrifterne er Nigellas egne opdaterede variationer over det traditionelle tema. Også i denne bog er vægten på velsmag og nydelse snarere end på kaloriebevidsthed. Bogen er opdelt i fire afsnit - tilpasset den moderne måltidstype snarere end det "lange" italienske måltid: Pastaretter, Kød/fisk/fjerkræ, Grøntsager/tilbehør og Søde sager. Endelig er der et afsnit med juleretter efter italiensk inpiration. Især de mange grøtsagsretter er gode til daglig brug. Nigellas første kogebog Mad med Nigella udkom i 2002 og siden Nigella ekspress og Nigellas køkken.

Der er tale om helt nye opskrifter - her med vægt på det grønne, så denne nye bog skal nok også finde sine læsere i mængden af italienske kogebøger, hvoraf den største og mest omfattende er Sølvskeen.

En god omend ikke banebrydende ny kogebog med især fine grøntsagsretter fra den succesfulde tv-kok.