No mythologies to follow
MØ
Emneord
Anmeldelser (3)
Gaffa [online]
d. 5. maj 2014
af
af
Pelle Sonne Lohmann
d. 5. maj 2014
"Garbus' stemme tager sig atter skiftevis aggressivt pågående og uskyldigt bedårende ud, der leges med sammenflettede vokalharmonier på samlebånd, og så er der endnu noget ekstraordinært dynamisk og boblende over Tune-Yards. Febrilsk krampagtige og rastløst overlæssede passager står i kø på denne eksotiske sag, der først og fremmest demonstrerer, at Garbus fortsat har fat om dén lange ende, som hun opsnappede under arbejdet med Whokill".
Politiken
d. 2. juni 2014
af
af
Kim Skotte
d. 2. juni 2014
"Med blandt andet loops og percussion frembringes et ophugget udtryk, der rummer alt fra gospel til dancehall. Musikken på det tredje album, 'Nikki Nack', er mere trommeglad og popvenlig end 'Whokill' fra 2011, men det musikalske udtryk og poesien er stadig radikal. Hvide Garbus lyder mest af alt som en gal sort rap-poet. Frygten for kønsrelateret vold, selvlede og identifi-kation med de under-og nedtrykte pumper smittende energisk på det hidtil mest sprudlende opfindsomme udspil fra Tune-Yards".
Information
d. 3. maj 2014
af
af
Ralf Christensen
d. 3. maj 2014
"Hendes tredje album Nikki Nack er endnu en - alt efter temperament og dagsform - berusende eller enerverende samling sange, der lige så vel kan råbesynges i asfaltjunglen som i regnskoven. Og der er ingen, der lyder som tUnEyArDs, selvom man måske kan kalde hende et kryds mellem Joni Mitchell i world-modus, brutal St.Vincent og Talking Heads med svær slagtøjsfetich. Hun har skrevet sangene sammen med Nate Brenner, og de har noget på hjerte".