Nikki nack

"Garbus' stemme tager sig atter skiftevis aggressivt pågående og uskyldigt bedårende ud, der leges med sammenflettede vokalharmonier på samlebånd, og så er der endnu noget ekstraordinært dynamisk og boblende over Tune-Yards. Febrilsk krampagtige og rastløst overlæssede passager står i kø på denne eksotiske sag, der først og fremmest demonstrerer, at Garbus fortsat har fat om dén lange ende, som hun opsnappede under arbejdet med Whokill".

"Med blandt andet loops og percussion frembringes et ophugget udtryk, der rummer alt fra gospel til dancehall. Musikken på det tredje album, 'Nikki Nack', er mere trommeglad og popvenlig end 'Whokill' fra 2011, men det musikalske udtryk og poesien er stadig radikal. Hvide Garbus lyder mest af alt som en gal sort rap-poet. Frygten for kønsrelateret vold, selvlede og identifi-kation med de under-og nedtrykte pumper smittende energisk på det hidtil mest sprudlende opfindsomme udspil fra Tune-Yards".

Læs anmeldelse