Nocturnes - Requiem

"Trods sine kun 36 år har den britisk-italienske dirigent Robin Ticciati en solid karriere bag sig ... siden forrige år har han hørt til i Berlin ... som dirigent for Deutsches Symphonie-Orchester ... Alene med orkestret har Ticciati indspillet et album med (...) franskmanden Debussys foruroligende smukke 'Tre nocturner' ... Ticciati dirigerer 'Nuages', som var det musikken fra Debussys opera 'Pelléas og Mélisande' ... Krop og varme får man i den næste sats, en dampende hed udgave af 'Fêtes' ... Debussys yngre kollega, alvorsmanden Maurice Duruflé går mindre kropsvarme veje med gamle gregorianske melodier i sit 'Rekviem' ... Magdalena Kozená, er den velplacerede solist i rekviemmets 'Pie Jesu'-sats".

Læs anmeldelse

"Det er ikke de kendte eller mest iørefaldende orkesterstykker, Shui har fundet til albummet. I stedet lærer vi korte orkesterstykker at kende, hvoraf flere er færdiggjort eller arrangeret for orkester af andre komponister ... Det er både skægt og velklingende. Og så er der hovedsagen, de tre nocturner, som for alvor viser orkestret i Singapore frem som en skarp, farverig og energimættet organisme ... Det er musik, der begynder med at klinge så let som fugtig luft og slutter i orgiastisk eventyrlighed med ordløse korstemmer og svulmende orkesterklange, der fletter sig ind mellem hinanden som en fortryllende og lidt skræmmende lydside til en drøm".

Læs anmeldelse

"Robin Ticciati trækker billederne frem med intens præcision med sit tyske orkester, men bliver det lidt for minutiøst? ... Debussy viser sig at være en opvarmning til Ticciatis nye bud på Duruflés rekviem ... Ticciati dirigerer den fulde orkesterversion ... og finder grader af sensualitet i partituret, som man normalt finder hos Debussy ... Orkestret understøtter dramaet levende, og Berlin Radio Choir synger med gashåndtaget i bund ... Det er ikke sådan, vi er vant til at høre Duruflés rekviem ... men der er noget lokkende over det".

"Here are two great masterpieces with little in common ... The meandering opening to each work may suggest a kinship between the clouds of Debussy's 'Nuages' and the incense that envelops the Requiem; yet it is disconcerting to move from the outdoor world of the 'Nocturnes' into the intense sombre beauty of Duruflé's church. The performances have some fine qualities, Robin Ticciati coaxing shimmering textures from his orchesta in 'Sirenes' ... Where textures are lighter, such as in Magdalena Kozena's marvellously sustained Pie Jesu, the opening of the Agnus Dei and the In Paradisum, the results are sublime. Overall, though, this is less than the sum of its parts".

"Mit dem Requiem von Gabriel Fauré hat jenes von Maurice Duruflé viel gemein ... Heute wohl am wenigsten bekannte, umso schöner, dass Robin Ticciati sich ihrer angenommen hat. Eine hinreissende Aufnahme ist dabei herausgekommen: Vor allem beweist der junge Londoner ein waches Ohr für zarte Valeurs ... Darüber hinaus ist sein Duruflé ein Wunder an erfüllter Ruhe und meditativer Kraft ... Debussys ... Nocturnes nehmen in ihren Aussensätzen die Stimmung des Requiems beinahe vorweg".

"Dies ist die dritte Folge des Zyklus der Debussy'schen Orchesterwerke mit Lan Shui ... Bereits in den ersten beiden Folgen bewies Lan Shui seine Affinität zur Musik Debussys. Und gleiches gilt für die vorliegende Einspielung ... Es ist Lan Shui sehr hoch anzurechnen, dass er Debussys Kompositionen von der Diktatur des Taktstrichs befreit und ihnen als Interpret folgt, statt ihren Verlauf zu bestimmen. Das Orchester aus Singapur zeigt sich wiederum auf voller Höhe, und auch die Solisten tragen ihren Anteil zum Erfolg der Einspielung bei".

"The admirable agility of soloist Claude Delangle makes the 'Rhapsodie pour Orchestre et Saxophone' the highlight here. There's polished playing throughout, though 'Nocturnes' is perhaps a little too prim and proper".