Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Nøddebo Præstegård


Beskrivelse


Skuespil om tre studenterbrødres oplevelser og forelskelser under et juleophold på landet i en præstegård i midten af 1800-tallet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Rydal

d. 18. dec. 2018

Der findes skuespil, som er spændende at læse, fordi de har et godt stof, en psykologisk velbegrundet handling, fine karakterskildringer, præcise replikker osv., men uden 'det', der fårstykket til at leve på scenen; omvendt kan et velfungerende drama vise sig at være nærmest ulæseligt. Nøddebo Præstegård hører hjemme i sidstnævnte gruppe. Det oprindelige grundlag for skuespilleter Henrik Scharlings debatroman fra 1862 om de tre studenter; i 1888 strøg Elin Reumert debatten og lagde vægten på præstegårdsidyllen i sin dramatisering for Folketeatret, og denne udgave er nuyderligere bearbejdet af Preben Harris. Det var en streng oplevelse at læse dette uendelig gammeldags stykke med omstændelig forudsigelig handling, flade vitser, utallige gentagelser, typer istedet for personer osv. Men, men, men ... dette her er jo en klassiker, et nationalklenodie på linie med Elverhøj. Og selvfølgelig gør det sig på scenen med komiske biroller, ung kærlighed, nisserog Nicolai, og det skulle ikkevolde amatører problemer at klare dette uskyldige stykke teaterhåndværk.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 8. feb. 2005

Et teaterbesøg i Nøddebo Præstegård har for generationer været synonymt med den ultimative julehygge - og sådan vil det nok være også for kommende generationer. Stykket er baseret på teologen og forfatteren Henrik Scharlings roman Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard, 1862, der blev en solid folkelig succes og med dramatiseringen af Elith Reumert for Folketeatret 1888 altså et nationalt juleklenodie. Folketeatrets direktør Preben Harris har til nutidens opførelser tidligere revideret den kendte historie om de tre universitetsstuderende ungersvendes besøg på Nøddebo Præstegård, hvor såvel julehyggen som kærligheden venter - dog må Nikolaj med de noget umodne gale streger nøjes med julehyggen. I forhold til Preben Harris udgaver fra 1980 og 1984 er den her foreliggende version karakteristisk ved, at det teaterhistoriske aspekt i form af fotos fra tidligere forestillinger m.v. stort set er udeladt. Der er endvidere sket en lille stramning af rollelisten, der er sket opstramninger og forkortelser i teksten, der er tilføjet et par ekstra julesange, og så er scenen for fjerdeakten lagt ud i præstegårdens have for at undgå at gentage kaffebordene. Så her er de næste årtiers fornyede grundlag for julehyggen for små og store.