Palle Petersen kan det dér med Grønland. Nu har han igen begået en fremragende billed- og tekstbog, som rammer ind i Grønlands nerve og række ud efter læsere fra 10-12 år og alle andre Grønlands-fans. Den handler om en drengs udvikling i 12-års alderen, hans liv og drømme og den virkelighed, som omgiver ham. Vi er i Ilorqqortoormiut, Tasiilaq og Saqqaq i Østgrønland, hvor fangerkulturen lever godt. Tekstens 13 afsnit handler om Nukas unge voksenliv, som ikke just domineres af skolelærdom: Nukas fokus ligger i hunde og jagtture til fjelds og til havs, i motorbåd om sommeren og med hundeslæde om vinteren, og først og fremmest i al den skønne mad, han skaffer, alene eller i samarbejde med de voksne: sæl, ren, fisk (og hvilke!), vågehval, narhval, og om drømmen om det isbjørnedrab, som vil gøre ham til storfanger. Illustrationerne er smukke, men usminkede farvefotos og enkelte gengivelser af gamle tegninger. Én femtedel af siderne fyldes af teksten, sat i linier så lange, så lange, men let tilgængeligt formuleret. Man bliver klogere og fornemmer Palle Petersens gode respekt for det grønlandske folk. Kulminationen er beretningen om Nukas første sæl, som lader livet langt værdigere end alle danske grise tilsammen.