Nye historier fra Landsbyen nærmest junglen

Inger Margrethe Gaarder, ikke at forveksle med Jostein, men der er åbenbart slægtskab, har i forlagsserien Kudu skrevet om landsbyen nærmest junglen, hvor man hver aften samles for at høregamle Hua fortælle. Ingen kan som han fortælle de gamle historier, men pludselig begynder Hua at fortælle nye historier, som ærgrer og forvirrer de ældre og får de unge til at tænke nye tanker. OmNylandet der ruster sig af angst for Morgenlandet og omvendt, og en anden historie, der foregår når som helst og hvor som helst, men aldrig her, om landsbysamfund der finder ud af at hjælpes ad.Når bogen er læst har de unge i landsbyen tænkt og udviklet sig. Det er en klog og tankevækkende (for store børn) fortælling bestående af tre historier spundet ind i en ramme, hvor historiernespiller en væsentlig rolle for landsbyens samfund og beboernes liv og i nogen grad omvendt. Meget smukt fortalt i et eventyrs knappe, mundrette stil, indholdsmæssigt indlysende klog og rigtig, mennoget distanceret, mansavner nærvær, intensitet og egen fascination. Det samme gælder Thore Hansens smukke tuschtegninger, der som tegneseriens billeder udvikler og uddyber historien og leverderes eget liv, her i en flot realistisk/surrealistisk, meget dramatisk og noget distanceret form. Velegnet til oplæsning fra 7 år, selvlæsning fra 10 år.

Læs hele vurderingen

Den nydeligt opsatte, lille bog rummer en egenartet beretning fra Indien. Dels får vi et tydeligt billede af livet i en velfungerende landsby på helt anderledes betingelser end vore egne, ogdels får vi gennem de tre indlagte mytiske fortællinger indtryk af, hvad der kunne være galt i levevis hos os og måske snart også i Indien. I et langsomt, men varieret og medrivende musikalskfortællesprog, der kan selvlæses fra omkr. 5. klasse, følger vi de halvstore drenge Tara og Tobi og deres daglige gøremål og ikke mindst deres lytten til og overvejelser over historiefortællerenHuas beretninger om aftenen. Hans fortællinger er om oprustningens vanvid, om ødelæggelsen af den økologiske balance og om hvordan samarbejde ved arbejdsdeling spreder mulighed for gode liv tilflere. Hver af de tre fortællinger afsluttes med en serie på fem billeder, der med s/h streg i en moderne, drømmeagtig stil fortæller en billedhistorie parallel til Huas. Det er en spændendeudgivelse, der er yderst velegnettil oplæsning på mellemtrinnet f.ex. i forbindelse med emner som u-lande, krig/fred, forurening. Og på højere klassetrin kan den tilsvarende indgå iemneundervisning. Forf. kendes fra Hvem kan glemme dette? (87/02) om KZ-børn.

Læs hele vurderingen