Moderne mytologisk sørgespil om at miste, sørge og erindre den afdøde. Bogen henvender sig smalt til et voksent læsevant publikum, eller læsere, der selv har oplevet sorgen på nært hold.
Bogen, som genremæssigt er svær at bestemme mellem drama, lyrik og tragedie, handler om mennesker, der har mistet deres barn og er blevet traumatiseret af sorgen. De drager ud på en vandring i bakkerne om landsbyen for at gense deres afdøde. Byens krønikeskriver nedskriver personernes sorgarbejde og sorgens mange facetter som skyld, længsel, tvivl og angst for også at miste minderne. De lyriske replikker og det symbolske univers med en kentaur, en skomager, som spiser søm for at dulme sorgen med smerte, og døden som en mur, giver bogen et mytisk skær. Grossman, som selv har mistet sin søn i krig, er en anerkendt israelsk forfatter.
Sørgespillets form samt de mange gentagelser og den store patos vil blive for meget for mange læsere. Det er et tungt og smertefuldt tema, der behandles, og der er ikke megen trøst at hente. Teksten har genremæssigt og tematisk åbenlyse litterære kvaliteter, men er samtidig krævende læsning.
Genremæssigt minder bogen om de klassiske græske tragedier. Den kan sammenlignes med Imre Kertez Kaddish for et ufødt barnKvinde på flugt fra meddelelse. Grossmans anmelderroste roman Kvinde på flugt fra meddelelse omhandler også døden, men i romanformGenremæssigt minder bogen om de klassiske græske tragedier. Den kan sammenlignes med Imre Kertez Kaddish for et ufødt barn. Grossmans anmelderroste roman omhandler også døden, men i romanform.