Bøger / skønlitteratur til børn / satire

Peder Paars


Beskrivelse


Billedbog. En genfortælling efter Ludvig Holbergs komiske heltedigt om købmanden Peder Paars der rammes af gudernes stridigheder, da han sejler ud for at hente sin elskede Dorothea fra Aars.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2001

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 27. mar. 2001

Efter succesen med Niels Klims underjordiske rejse 1-4 (1999-2000) har Bluitgen og Karrebæk kastet sig over Holbergs komiske heltedigt om købmanden Peder Paars fra Kalundborg, der sejler ud for at hente sin elskede Dorothea fra Aars. Det bliver en odyssé med forhindringer og forviklinger hvor det i høj grad er gudernes indbyrdes stridigheder, der er i centrum. Den hadefulde gudinde Avind vil for enhver pris forhindre de to elskende i at mødes, mens Venus er på deres side. De mange komiske og indviklede situationer i digtform er her kogt ned til en kortfattet tekst som formidler historiens højdepunkter med et hav af intriger, slagsmål og kampe på ord og våben. Det gælder om at holde tungen lige i munden, men det er stadig komikken og satiren der er i højsædet også i Karrebæks geniale ill. som i høj grad bidrager til at formidle de parodiske situationer. Hun har valgt et varieret, men mere forenklet udtryk med klart afgrænsede illustrationer der omkranser teksten på original vis. Billederne er satiriske som Holberg og supplerer flot den meget koncentrerede tekst. Farverne er markante og hele bogens kunstneriske udtryk og håndværk er i topklasse. Bogen vil more børn og voksne (oplæsere) med sans for klassisk drama og satire. Fra ca. 8 år og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2001

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 27. mar. 2001

Sidste år lagde Kåre Bluitgen og Dorte Karrebæk sidste hånd på deres moderniserede udgave af Holbergs: Niels Klims underjordiske rejse (1999-2000) og i år er turen så kommet til en anden af Holbergs udødelige komedier, nemlig den fuldstændig rablende intrigehistorie om købmanden Peder Paars fra Kalundborg, der forsøger at komme hen til sin elskede Dorothea i Aars. Skæbnegudinderne vil det imidlertid anderledes, og man kan roligt sige, at kærlighedsrejsen bliver besværlig. Således strander Paars både på Anholt og i Skagen og er flere gange ved at miste livet i mødet med indbildskhed, overtro, skinsyge, grådighed og almindelig dumhed. Fortællingen er et festfyrværkeri af veloplagt satire og rendyrket fjolleri. 300 år på bagen er ingen alder for Holberg, for menneskenes selvforherligelse aftager tilsyneladende ikke med årene. Bluitgens sprog er moderne, mundret og samtidig trofast mod forlægget, og Karrebæks billeder har man sjældent oplevet mere sprudlende, veloplagte og humoristiske. Og så er de smukke billeder desuden medvirkende til at gøre den forrygende historie tilgængelig helt ned til 10-12-årsalderen. Der er mange lag i den sprudlende skæmtehistorie - nok er det pjat det meste, men der er bid i fjollerierne.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 41 (2001)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 118, nr. 41 (2001)


Information

d. 6. juli 2001

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 6. juli 2001


Berlingske tidende

d. 5. maj 2001

af

af

Eva Glistrup

d. 5. maj 2001


Weekendavisen

d. 27. apr. 2001

af

af

Pernille Stensgaard

d. 27. apr. 2001