En rigtig ven

Lise Andersens sidste bog En ond skygge, 2004/19 handlede om mobning. Denne er også en art brugsbog, sådan set også om en slags mobning, bare set fra en anden vinkel. Aia går i 5 klasse, men er kun 10. Bedsteveninden Kira er et år ældre, og fra den ene dag til den anden vender hun den uforstående Aia ryggen. Der er afgørende ting som menstruation og bryster til forskel, og bogen viser med Aia som jeg-fortæller, hvor ensomt det er at være udenfor fællesskabet, ikke kun med Kira men også i klassen. Det er på alle måde en velmenende historie, hvor bl.a. pigernes lærer appellerer til at respektere hinanden og ikke danne kliker med den trøst, at dem det går ud over, nok skal få nye venner. Løsningen føles letkøbt – en hændelse med "heksen" på vejen og hendes hund giver en smule kredit til Aia og prikker til de andres dårlige samvittighed, så Aia og klassens tykke pige alligevel bliver inviteret til Kiras fødselsdag. Handlingen og fortællemåden virker lidt gammeldags i forhold til Bedste venner 2004/20 af Inger Frimansson, som har samme emne. Bogen vil finde sine lånere blandt piger fra 10, der kan lide lidt stille bøger med en handling, de kan identificere sig med, og hvor drenge, kysseri mv. endnu ikke er omdrejningspunktet.

Læs hele vurderingen