Bøger / skønlitteratur / roman

Pigen der faldt ned fra himlen


Beskrivelse


Rachel har en sort amerikansk far og en hvid dansk mor. Da hun er 10 år gammel falder hun sammen med sin mor og to mindre søskende ned fra taget af den husblok i Chicago, som de bor i. Kun Rachel overlever faldet, og da hendes far er sporløst forsvundet, må hun flytte ned og bo hos sin farmor i Portland. Her skal hun vælge en identitet som enten hvid eller sort.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 28. okt. 2010

En roman om en amerikansk piges familieliv i 1980'erne, som er letlæselig og fortrinsvis for unge læsere.

Fortælleren i romanen er Rachel, der er datter af en sort amerikansk far og en hvid dansk mor. Da hun er 10 år gammel falder hun sammen med sin mor og to mindre søskende ned fra taget af den husblok i Chicago, som de bor i. Kun Rachel overlever faldet, og da hendes far er sporløst forsvundet, skal hun flytte ned og bo hos sin farmor i Portland. Her må hun skjule sin sorg over at have mistet sin familie, samtidig med at hun gerne vil forstå, hvordan ulykken kunne ske. Romanen følger hendes barndoms- og ungdomsliv og trækker tråde tilbage til hendes forældres familieliv i Europa. Hendes farmor bor i et overvejende sort kvarter, hvor alle definerer sig som enten sort eller hvid. Rachels lysebrune hud og blå øjne vækker opmærksomhed og hun bliver af omgivelserne konfronteret med, at hun skal vælge en identitet som enten hvid eller sort.

Forfatteren (f. 1969), der debuterer med denne roman, er datter af en sort amerikaner og en dansk mor. Bogen ligner i stil og indhold serien Virkelighedens verden.

En socialrealistisk beretning om identitet og overlevelse i et racedelt amerikansk samfundslag. Romanen har en troværdig og interessant handling med mange sidehandlinger, som dog ind imellem kan virke lidt forvirrende.