PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international under-søgelse af læsekompetence i 4. klasse iværksat af den internationale forskningsor-ganisation IEA. Undersøgelsen gentages hvert femte år. Dermed er der mulighed for at se på udviklingstendenser. Danmark har deltaget i PIRLS i 2006 og 2011. I PIRLS 2011 deltog elever fra mere end 50 lande, provinser eller regioner. Mere end 325.000 elever har været involveret på verdensplan. I Danmark deltog et repræsen-tativt udvalg på 4.594 elever fra 232 skoler.