Bøger / faglitteratur / håndbøger

Portvin i glasset


Beskrivelse


Et kort historisk oprids af portvinens liv og oprindelse og om portvinsfremstilling. Herefter beskrives henholdsvis de forskellige portvinstyper, de forskellige portvinssmage samt de forskellige årgange. Om forfatterens favoritter, samt en guide til de vigtigste portvinshuse og deres danske importører.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2017

af

af

Lars Ovesen

d. 4. okt. 2017

Du kan ikke sige portvin her i Danmark uden også at sige Henrik Oldenburg, portvinlitteraturens grand old man. Nu har han skrevet endnu en vinder, dog "kun" på lidt mere end 100 sider, men spændende og lærerig det er den. For portvinselskeren eller for dig der vil vide lidt mere om portvin.

Bogen indledes med et kort historisk oprids af portvinens liv og oprindelse, herefter fortælles der om portvinsfremstilling hvorefter forfatteren beskriver henholdsvis de forskellige portvinstyper, de forskellige portvinssmage samt de forskellige årgange. Læseren bliver heller ikke snydt for forfatterens favoritter samt en guide til de vigtigste portvinshuse samt deres danske importører. Hele herligheden afsluttes med en mini-ordbog og en guide til events og portvinsklubber.

Det er sjældent jeg har portvin i glasset! Men med sådan en bog så er min nysgerrighed da blevet pirret. På relativt få sider får læseren en masse info om portvin og Oldenburg skriver underholdende og letlæst. Personligt er jeg glad for Oldenburgs indledning der kort og præcist beskriver den overordnede historie om portvin.

For yderligere litteratur om portvin se Oldenburgs tidligere udgivelse (som også er verdens største bog om portvin): Portvin.