Putte vil plukke blåbær og tyttebær til sin mor i fødselsdagsgave. Han går i skoven og leder efter bær, men finder ikke et eneste. Men hjælpen kommer i form af blåbærkongen, der tryller Putte lille og tager ham med på eventyr i skoven. Teksten er på vers med enderim. Højtlæsning fra 4 år.
Tre klassiske, illustrerede eventyrbøger, der alle omhandler livet i skoven og de små væsner, der lever der. Bøgerne udkom oprindeligt i henholdsvis 1901, 1910 og 1932 og er nyoversat af Kina Bodenhoff. Bøgerne er hardback i horisontalt A4-format. "De små skovnisser" og "Solægget" har begge farveillustrationer på højre side og tekst og sort-hvide-illustrationer på venstre side. "Puttes eventyr i blåbærskoven" er illustreret i farver på højre side, imens venstre side står blank.
Tre smukke billedbøger i Elsa Beskows klassiske streg. Den romantiske naturidyl og historiernes eventyrlige træk vil helt sikkert appellere til både mindre børn og de voksne oplæsere. Illustrationerne er gengivet med en fin stoflighed, der understøtter det drømmende og eventyrlige i historierne. Sprogtonen og ordstillingen i de rimede bøger er gammeldags, men stadig oplæsningsvenlig fx: "På søen sejler Putte så glad, af bark er båden, sejlet et blad". Teksten i "Solægget" virker mere nutidig, fx råber den drillesyge dreng, Kogle: "Det er fejt at sladre".
"Puttes eventyr i blåbærskoven" har ligheder med det klassiske eventyr TommelidenOle og koglefolket (Ill. Svend Otto S). En anden bog om småfolk i skoven er Ole og koglefolket"Puttes eventyr i blåbærskoven" har ligheder med det klassiske eventyr Tommeliden (Ill. Svend Otto S). En anden bog om småfolk i skoven er .