Den foreliggende Dingo-bog i nyt format og tiltalende lay-out indeholder to fortællinger om Rikke og hendes tro følgesvend, hunden Sigurd. I den første fortælling går Rikke og Sigurd ned tilsøen. Rikke glemmer, at hun ikke må sejle i søen alene. Båden kæntrer, og de falder i vandet begge to. Ved en rask dames mellemkomst reddes de i land, og mor må igen fortælle Rikke, at det erfarligt på vandet. I den anden fortælling skal Rikke og Sigurd besøge far, der er flyttet i egen lejlighed. Han er hyggelig og rar, spiller på bas og bager gode boller. De har en dejlig week-endsammen, inden Rikke og Sigurd skal hjem til mor igen, og Rikke synes, at det er rart at være hos både far og mor. To gode, realistiske og positive hverdagshistorier, der har appel til målgruppen(7-8 år). Bogen er i grøn serie, der er beregnet til 1.-2. kl. og i laveste sværhedsgrad. De farvekridtagtige illustrationer er interessante og utraditionelle både i farvevalg og persontegning,hvor figurerne er letkarikerede med grove, maskeagtige ansigtstræk og store hænder og fødder. Teksten er sat i korte linier og fremstår klar og tydelig. Bogen kan anvendes til selvstændig læsningfra 2. kl.