Tre markante skuespil af Jokum Rohde, en af de helt centrale danske dramatikere i nyere tid, samles her. Om dysfunktion mellem menneske og magt. For interesserede i danske dramaer.
Jokum Rohde har gendigtet Aischylos' græske drama Orestien - en rædselshistorie om familiær blodhævn. Krigerkongen Agamemnon ofrer sin datter Ifigenia, for at guderne skal hjælpe ham sikkert hjem efter krigen mod Troja. Han myrdes af sin kone Klytaimnestra som hævn for drabet på datteren, hvorefter hun bliver dræbt som en hævnakt af sønnen Orestes. Orestes frikendes i en pseudorettergang i det skrøbelige spirende athenske demokrati. Skuespillet er opført flere steder med fine anmeldelser. "Manson" omhandler hippie- og kultlederens drab på skuespilleren Sharon Tate og andre drab. "Lille Edith" er en kort, blodig gyser om pigen Edith med den fordrukne far; hvor en ny samfundsorden anslås.
I alle JRs dramaer aftestes samfundsmodeller med forskelligt udfald. I "Orestien" og "Manson" i form af mislykkede magtkampe og revolutioner. Novelledramaet "Lille Edit" er en nutidig social klassehistorie. Stykkerne vil vanskeligt kunne opføres af amatører. Fungerer fortrinligt som læste tekster også uden den sceniske ramme.
Samling af den såkaldte Revolutionstrilogi: Rød OrestiManson, Manson og "Lille Edith". JR kan være dramatisk som Norén og grotesk/sjov som Line Knutzon, men er først og fremmest sin egenSamling af den såkaldte Revolutionstrilogi: Rød Oresti, og "Lille Edith". JR kan være dramatisk som Norén og grotesk/sjov som Line Knutzon, men er først og fremmest sin egen.