Bogen er en bearbejdet udgave af en ph.d.-afhandling om tænkeren Bachtin, som var meget bred i sit emnefelt. Filosof, lingvist og litteraturteoretiker. Bogens forlæg mærkes tydeligt, den er på et meget højt teoretisk niveau, og målgruppen vil være folk på universitetsniveau. Her er det Bachtin som litteraturteoretiker, der er i fokus. I et indledende afsnit beskrives romanens historiske vej hen imod en anerkendelse som fuldgyldig kunstnerisk genre. Begrebet polyfoni, flerstemmighed, er et nøglebegreb i Bachtins tænkning, en metode til at få sandheden frem. Bachtin beskæftiger sig også med latterens funktion i litteraturen som et middel til at overvinde angsten. Bachtin har skrevet om så berømte forfattere som Dostojevskij og Rabelais, og han dyrkes herhjemme i Bachtinselskabet, hvor bogens forfatter også er med til at lave arrangementer og udgøre et samlingspunkt for Bachtin-forskningen. Bogen afsluttes med litteraturliste, stikordsregister og et grundigt noteapparat.