Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Fire forældreløse, der som børn svor hinanden ubrydelig troskab, mødes påny på højden af deres karrierer ved et filmparty i London.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 1996

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 26. nov. 1996

Seks teenagere - tre af hvert køn - lover hinanden evigt venskab uanset hvad der måtte ske dem i livet. En forsvinder sporløst, en bliver narkoman og så er der de fire succeshistorier tilbage som bare har det svært med kærligheden. To af dem lever i ulykkelige ægteskaber, to er alene. Hvis ikke slutningen allerede er klar kommer her lidt hjælp. Bogen falder i fire dele : Strålende stjerner, ukrænkelige venskaber, farlige forhold og ægte kærlighed, eller med andre ord præsentation, baggrund, konflikt og harmoni. På det skelet kan næsten enhver handling bygges op, men det er ikke altid kroppen bliver lige velformet. Rosie har et par skavanker, hun er kedelig i al sin forudsigelighed, der er for mange klicheer, elementer i handlingen der er for usandsynlige og andre der er hentet fra forf. kolleger. Eksempelvis hele den påklistrede mafia-historie om sangeren der i det skjulte støttes af sin "Gudfar", men ikke kender noget til mafiaens aktiviteter. Forfatteren har eller skrevet et par rimelige bøger indenfor genren, f.eks. Stærke viljer fra 1992, men ærgerligt nok lever Rosie ikke rigtig op til renommeet.