Vellykket psykologisk roman om tab og sorg af en kun 17- årig amerikaner, der debuterer med denne roman. Den unge alder mærkes hverken i handling eller i sprog, og bogen er mere traditionel end nyskabende. Historien om den ca. 30 årige Gloria, der mister sin mand efter otte års ægteskab, da han dør af leukæmi, er overbevisende fortalt. De har en søn sammen, hvis sorg hun også skal prøve at håndtere. Dermed bliver Glorias egen barndom nærværende og i tilbageblik fortælles om hendes ulykkelige opvækst. Forældrenes ægteskab var ikke lykkeligt, og faderen misbrugte hende som fortrolig, mens moderen holdt en kølig distance. Hun blev en enspænder, der protesterede mod pænheden som punker og tidligt flygtede hjemmefra til England. Her mødte hun kort efter Bill, der var kunstmaler. I sin reaktion på sorgen opdager Gloria, at hun er ved at gentage sin fars handlingsmønster over for sin søn. Hun kontaktes af en kollega til Bill, der ønsker hendes medvirken til en retrospektiv udstilling af Bills værker. Her ser hun, at Bill under sin sygdom præcist har forudset og malet hendes reaktion på døden, og hun får dermed et skub fremad. Bogen er gribende uden at være banal. Den vil især interessere kvinder, unge såvel som gamle.