Bøger / faglitteratur til børn

Rusland og Moskva


Beskrivelse


Om det nye Rusland og de muligheder og udfordringer landet står over for, både geografisk, historisk, befolkningsmæssigt og politisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2014

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 21. mar. 2014

Der er tale om en redelig geografibog for børn på 12 år og ældre. Den kan bruges som introduktion til emne- og projektopgaver om Rusland.

Bogen er så opdateret, som det er muligt, vel vidende, at regionen er under rivende forandring hele tiden. Den veksler mellem afsnit, der beskriver Rusland generelt og afsnit om Moskva. Den drevne fagbogsforfatter giver et fint signalement af det enorme land med alle dets muligheder og udfordringer, det være sig geografisk, historisk, befolkningsmæssigt eller politisk: det er en "klassisk" geografibog. Teksten er neutral, men påpeger vanskelighederne fx på det politisk og miljømæssige område. Billedmaterialet er glimrende og understreger, at Rusland på mange områder galopperer af sted i vestlig stil med fx Pussy Riot og samtidig rækker tilbage til zar- og Sovjettiden.

Bogen indgår i en serie, Verden i udvikling, på fire titler, som beskriver et land og en storby eller hovedstad. Der kommer jævnligt bøger om Rusland, men da tingene udvikler sig hastigt, trænger bøger som Rusland af Mark Bowden fra 2009 og samme titel af Simon Adams fra 2010 til en opdatering.

Da Rusland og regionen i det hele taget udvikler sig så hurtigt, er det med at skifte bøger om emnet ud med korte mellemrum. Den foreliggende er et godt bud på en udskiftning.