Bøger / skønlitteratur / roman

Så nær så fjern


Beskrivelse


Fortællingen om tre generationer af fædre og sønner i en tysk-jødisk familie er tæt knyttet til det tyske riges historie op gennem 1900-tallet - og af behovet for at høre til og være en del af et fællesskab.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2016

af

af

Helle Winther Olsen

d. 3. nov. 2016

En indtrængende historie om fædre og sønner i en tysk-jødisk familie gennem tre generationer, to verdenskrige og to diktaturer. For alle med interesse for ny tysk litteratur, for familieportrætter og smertelig identitetssøgen.

Forfatteren er kendt som rockmusiker, født i DDR, og med denne tredje roman introduceres han på dansk med en fortælling, der handler om menneskers behov for at høre til. Med Jakob som 3. generation Zimmermann og romanens jeg-fortæller oprulles livet i en patriarkalsk tysk-jødisk familie, hvis skæbner afspejler det tyske riges historie fra slut 1800-tallet via kejser Vilhelm-tiden, over 1. verdenskrig, nazitiden, landflygtighed, Tysklands deling og frem til Murens fald. Bedstefar Heinrich, benhård forretningsmand, royalist til fingerspidserne. Sønnen Paul der finder sin identitet i kommunismen og flytter tilbage til DDR. Barnebarnet Jakob der på egen krop føler DDR-staten blokere for hans egen søgen efter identitet i musikken og religionen.

Et usentimentalt vidnesbyrd og en overbevisende familieroman, hvis tema om fædre og sønner rækker langt ud som forståelsesbaggrund. Forfatteren dvæler ikke ved detaljer i krige og jødeforfølgelser; de er nu engang de vilkår som har formet livet og generationerne. Jakobs opvækst i DDR, hans oprør mod systemet og spørgsmål til identitet skildres hidsigt og bevægende.

Oplagte er slægtsromanen I tider med aftagende lysLand i datid og danske Land i datid om DDR-tidenOplagte er slægtsromanen I tider med aftagende lys og danske om DDR-tiden.


litteratursiden.dk

d. 14. dec. 2016

af

af

Beth Høst

d. 14. dec. 2016

En intens og overraskende familiekrønike om en tysk-jødisk slægt gennem flere generationer. Forfatteren er oprindeligt kendt som forsanger i det østtyske rockband Pankow. Han debuterede som forfatter ...