Bøger / skønlitteratur til børn

Så skaffer jeg mig en anden mor!


Beskrivelse


Billedbog. Pigens mor gider ikke lege med hende, så hun beslutter sig for at skaffe en ny mor!Det gør hun så! Det samme sker med hendes far og søskende, da de ikke opfylder hendes krav. - Men er det nu lykken?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2008

En billedbog om, at ligegyldig hvor besværlig og irriterende ens familie kan være, så er der nu ikke nogen der kan erstatte den! For målgruppen de 4-7-årige.

En billedbog om, at synes ens familie ikke lige er den rigtige. Er det muligt at finde en ny og bedre? Pigen som er hovedperson i denne historie, bliver så sur på sin mor, at hun beslutter sig for at finde en ny. Det gør hun så! Det samme sker med hendes far og søskende, da de ikke opfylder hendes krav. Hun finder sin nye familie rundt omkring og bytter dem ud med den gamle. Men selv om de nye gør alt hvad hun forlanger, så savner hun sin rigtige familie og snart er de heldigvis tilbage igen! Der er sikkert mange, der har tænkt på at gøre som den lille smarte pige her, men er det nu lykken? Teksten er forholdsvis mundret og skrevet i jeg-form. Illustrationerne tilføjer mange herlige vinkler på historien. Illustrationerne er farverige og alligevel i dæmpede farver, der fylder enten hele siden eller opslaget. De er tegnet med brede penselsstrøg i en sjov streg, hvor personerne har tynde arme og ben og store udtryksfulde hoveder. Der er nogle af måderne hvorpå pigen finder sin familie, hvor man måske ville sige, er det nu så smart at præsenterer for børn?.

Der er flere bøger med samme emne, men som er vinklet på andre måder. Senest er kommet Jeg vil have en robotmor, 2007.

En historie som mange i målgruppen sikkert kan nikke genkendende til. En lun historie som fungerer fint indenfor bogens egne rammer.



Informationer og udgaver