Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sådan er det nu


Beskrivelse


Daisy på 15 år fortæller om dengang for 6 år siden, da hun for at komme væk fra sin far og gravide stedmor i New York tog til England. Her bor hun en sommer hos en tante, fætre og en kusine. Hun forelsker sig i sin fætter Edmond den sommer da krigen bryder ud, og spreder familien.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 4. apr. 2005

Forfatterens første udgivelse på dansk. 15-årige Daisy sendes til England fra New York til en tante, fætre og en kusine, fordi hendes far og stedmoder venter barn. Fætter Edmond på 14 år er meget spændende, synes Daisy, men snart spredes familien, da krigen bryder ud. Daisy føler sig stadig knyttet til Edmond. Det er Daisy der fortæller, men 6 år efter historiens begyndelse. Sproget er afvekslende nutidsdansk. Det virker troværdigt og fungerer godt, det rummer både Daisys naive syn på verden og selvbevidste forholden til sin egen nære verden, og på den måde beskrives Daisys udvikling fra ung pige til kvinde. Krigen er en faktor i det fjerne, og kun de elementer der bryder ind i Daisys nære sfære og spiller en rolle beskrives. Det er en velskrevet og vellykket bog for unge, især piger, fra 14 år. En kærlighedshistorie som denne er fortalt før, men formen og dens nedtoning af det udvendig dramatiske gør denne særlig. Bogens røde omslag, præget af blanke røde blomster og hvide sommerfugle, giver mening, men derimod synes jeg ikke bagsideteksten dækker helt.


Børn & bøger

Årg. 58, nr. 5 (2005)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 58, nr. 5 (2005)