Bøger / skønlitteratur / dramatik

Særlingen


Beskrivelse


Skuespil. Sceneversionen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Preben Skov

d. 19. dec. 2018

Litteraturhistorien er mærkværdigvis påfaldende fattig på skildringer af dødsdømte, umiddelbart erindrer jeg kun Victor Hugos lille intense roman Dødsdømt. En kender som Dostojevskij priser den højt i sin dagbog, og der er grund til at tro, at han også ville have givet Særlingen sin velsignelse. Behan var ganske vist hverken nogen dyb eller original digter, men han havde et meget sikkert dramatisk og poetisk talent, der aldrig nåede højere end her. (Gidslet er et langt mere ujævnt stykke). Vi ser ikke den dødsdømte, særlingen, men vi følger ham alligevel hele tiden gennem de andre, fanger og fængselsvogtere. Atmosfæren bliver mere og mere spændt, kun nu og da løsner Behan grebet og lader sin vidunderlige humor spille, indtil hele det meningsløse ritual er endt. Særlingen er, foruden at være et fremragende drama, et meget vægtigt forsvar for afskaffelsen af denne afskyelige strafmetode.