Bøger / skønlitteratur / dramatik

Zoo story


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Preben Skov

d. 19. dec. 2018

At Albee er en af de store begavelser i det moderne verdensteater vil ingen benægte. Han har det tekniske håndelag, der er et uomgængeligt krav, et sikkert øre for replikker og en evne til at føre en handling igennem med klarhed og konsekvens. Zoo story kunne indgå som mønstereksempel på en enakter i en dramaturgisk lærebog på enhver amerikansk forfatterskole. To mænd, den ene desperat og kontaktsøgende, den anden småborgerlig og indifferent over for andre, mødes på en bænk i en park. Albee vil nu vise, at både det at stille for store krav til andre, og det at forholde sig ligegyldigt over for andre, er uholdbart i denne verden. Mødet ender med en katastrofe. Som læsestykke virker det på sin vis meget fascinerende, måske lidt for køligt og udspekuleret, men både i Århus og på Fiolteatret har det forlængst bevist sin sceniske udstrålingskraft.



Informationer og udgaver