I 1980 udsendte Dansklærerforeningen en fortrinlig udgave af denne saga (da kaldet "Laxdaelasagaen") i N. M. Petersens klassiske og gedigne, omend noget romantiserede oversættelse. Med KeldBelerts gengivelse, der er én blandt mange sagaudg, fra hans hånd, er der tale om en folkeudgave, frit gengivet i et mundret, let tilgængeligt sprog (vanskelige ord forklares i forbifarten), derbygger på indgående kendskab til originalen og som, så vidt man kan skønne, uden at have kendskab til denne, intet øjeblik forråder dennes tone. Satsen er betydelig mere læservenlig end i1980-udgaven, og der er særdeles tydelige oversigtskort over bogens lokaliteter. Hertil kommer personoversigt, slægtstavler samt et slutafsnit om slægt og slægtsnævn og en lang række tegninger vedErik Hjorth Nielsen, smukke, men for mig at se lovlig idylliserende. Bogen er storartet læsning, fyldt med spænding og dramatik og som de tidligere af B.s sagaudgaver et oplagt supplement til detraditionelle fremstillinger.Gennem Belerts saga-udgaver er sagaens særegne på én gang fascinerende og frastødende verden blevet åbnet for et bredt publikum i alle aldre.