Bøger / skønlitteratur / dramatik

Salamimetoden


Beskrivelse


Skuespil om bid for bid at få det, som man vil have det - både i kærligheden og politik. 5 roller (5 mænd), 14 scener/locations. Varighed: Ca. 90 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2017

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 6. feb. 2017

Drama for fem mænd om kærlighed, aktiv dødshjælp, magt, lokalpolitik og ikke mindst om at få sin vilje skridt for skridt. For voksne med dramainteresse.

Drama, der følger to homoseksuelle par samt en mandlig lokalpolitiker. De to par har mange udfordringer; Særligt håndværkeren, Tore, der er dødssyg og uarbejdsdygtig. Han ønsker aktiv dødshjælp og føler sig som en byrde. Tores sidste kampgejst bliver brugt på en kamp mod et stort parkeringshus. Hans partner, Alfred, ønsker ikke at støtte ham i kampen mod parkeringshuset, men ender med at gøre det sammen med venneparret Sander og Aske og en lokalpoltiker. De andre mænds støtte har dog hvert sit motiv - og sagen bliver både politisk, etisk og overraskende.

Teaterforestilling med mange interessante almenmenneskelige temaer. Dramaet er ikke et bøssedrama, og det giver en stærk effekt, at parrenes seksualitet er underordnet de store spørgsmål, stykket rejser. Forestillingen er skrevet i en mundret dialog, der flyder. Der veksles mellem scener med flere medvirkende og de enkelte mænds monologer, så man får individuelle holdninger frem. Den samfundsaktuelle debat om eliten vs. menigmand fungerer rigtig godt. Slutningen er yderst overraskende og stærk.

To andre stærke dramaer, der sætter både samfundsmæssige og mellemmenneskelige temaer på dagsordenen er: Heidi, en rejse til helvedeFesten og FestenTo andre stærke dramaer, der sætter både samfundsmæssige og mellemmenneskelige temaer på dagsordenen er: Heidi, en rejse til helvede og .