Efter den meget velykkede Jungletrommer, 1982, fortsætter Kyle i samme gode stil med denne roman, der er en spændende sammenblanding af facts og fiction, kunstfærdigt vævet sammen. Plottet ertyskernes forsøg på, med et enkelt »bombefly« at likvidere Churchill og Roosevelt under deres historiske møde på Newfoundland i 1941. Aktionen skal udføres af en tysk flyver, der efter enærekrænkende dom under 1. verdenskrig har forladt Tyskland, og nu lever under falsk identitet i USA. Den tyske efterretningstjeneste får opklaret hans sande identitet og presser ham til at deltagei projektet, mod ikke at afsløre ham over for myndighederne. Kyle forstår til fulde at opbygge spændingen under forberedelsesfasen, hvor tyskerne på amerikansk grund må bygge en bombe, og forsyneet civilt fly med nødvendigt udstyr, og især i den lange forfølgelsessekvens, hvor den »tyske« flyvers ven og arbejdsgiver får nys om planerne, og følger efter i et andet fly, for at afværgekatastrofen, formår Kyle at holdeos fængslet, på trods af at vi jo dog alle ved at der intet uforudset skete ved Neyfoundland-mødet. Læg hertil en glimrende personbeskrivelse og fascinerendemiljøbeskrivelse, og resultatet er endnu en glimrende spændingsroman fra Kyle.