Bøger / skønlitteratur til børn

Siena Babas mystiske dyr


Beskrivelse


Billedbog. Siena Baba er en glad kunstner der ser verden på sin egen måde. En dag begynder han at male en usædvanlig samling af dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

De fleste af os ser forskelligt på tingene, og hvis vi ikke gjorde, kunne verden nok blive en smule kedelig. Men måske var det engang imellem fint, hvis vi kunne nærme os hinanden lidt mere og se tingene fra forskellige vinkler. Kunstneren Siena Baba i denne fortælling, ser verden på sin egen måde, og maler billeder som folk ikke har set før. De synes de er mærkelige. Men Siena Baba er ligeglad. Han fortsætter og en dag maler han en samling anderledes dyr. En kroko-hane, krabb-efant og en pind-abe. Men heller ikke dyrene er tilfredse. For de passer ikke ind i verdenen. Men til sidst finder Siena Baba ud af, at dyrene kan være i denne bog, for her er alt tilladt! Bogens historie kan læses på flere niveauer, og sætter fantasien i gang, både hos barn og voksen. Illustrationerne er tegnet af en indisk kunstner fra stammefolket Gond i Indien. Illustrationerne er enkle, men alligevel med en masse små finurlige detaljer. Stregen har en speciel glød, der gør at man lige må kigge efter en ekstra gang for igen at opdage noget nyt. Hverken forfatter eller illustrator har tidligere været udgivet i Danmark. For målgruppen fra 3-6 år og deres voksne.