Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sille og tante Carla


Beskrivelse


Sille vil gerne hen til vennen Malte, men skal blive hjemme, fordi tante Carla kommer på besøg. Tante Carla taler hele tiden. Hun overser Sille. Det ser ud til at blive en frygtelig eftermiddag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2014

af

af

Karsten Boll

d. 31. mar. 2014

De 7-8 årige får her en vedkommende historie, som de kan læse selv, og der fint kan give grobund til en samtale om at være distræt og selvoptaget. Forsidens tema understøtter dette.

Forfatteren, som også kendes for To dage i november (09/17) og Sille går sin vej (13/48), fortæller her om Sille, der gerne vil hen til sin ven Malte. Hun skal blive hjemme, fordi mor får besøg af tante Carla, der er skuespiller og en fin dame. Det bliver en skidt oplevelse for Sille, fordi Carla kalder hende Mille og derefter overser hende. Carla ejer ikke situationsfornemmelse og indsigt i, hvad børn måtte ønske sig som gave. Sille putter til sidst sennep i Carlas te, hvilket får hende til at gå - og Sille får mulighed for at komme over til Malte. Kirsten Raagaards velkendte streg supplerer fint handlingen. Fortællesynsvinklen er Silles og sprogligt er teksten let at læse (lix 08).

Der er mange gode begynderlæsningsbøger for målgruppen. Dette er en af dem sammen med titler om Klara af Hans Chr. Hansen og Ane af Per Gammelgaard.

Anskaffes til børnebiblioteket til selvlæsning og skolens pædagogiske læringscenter til læsetræning og evt. samtale om, hvordan og hvorfor voksne somme tider opfører sig mærkeligt - set i børnehøjde.