Skabet

Kan læses af alle, men den primære målgruppe er nok det lidt ældre segment. Kræver aktiv formidling, da den intetsigende forside ikke ligefrem udstråler "Læs-mig"-appel.

Den læreruddannede og tidligere efterskoleforstander Wilkens har efterhånden fået udgivet en hel del romaner. Handlingsmæssigt har de det tilfælles, at de ofte er centreret omkring unge og deres genvordigheder med samfundet/skolen. Med Skabet forlader han det vante fokus og fortæller en lidt melankolsk historie om tab, alderdom og generationskløfter. Peter er midt i 70'erne og har været gift i mange år, da han en fatal aften mister sin kone i forbindelse med en færdselsulykke. Umiddelbart han har mest lyst til dø, men vennerne på vejen opmuntrer ham og involverer ham i kampen mod en nystartet efterskole i nærheden. Langsomt får han det bedre, og måske er kærligheden igen en mulighed, men så opdager han, at flere af vennerne var til stede, da hans kone døde, og Peter aner, at de dækker over noget. Som den tvetydige titel antyder, nærmest vælter skeletterne ud af skabet, og Wilkens formår fint at spidde hykleriet og fordommene, der lurer bag ligusterhækkene. Krimiplottet og især dialogen virker lidt søgt, men generelt er bogen velskrevet og tankevækkende. Mange kapitler og god typografi.

Der er skrevet flere bøger om tab og alderdom, fx Schmidts Ømanden, 2004 og Andersens Elinor Marks fulde fem, 2003.

Fin og bittersød fortælling om alderdommen og om at søge lykken før det er for sent.

Læs hele vurderingen