Skibsrotterne Wilson, Tommy og Lester strander på en øde ø. Lester møder nogle junglerotter og optages i flokken. Senere finder de to andre også flokken, men de oplever, at det sekteriskesammenhold har ændret Lesters mentalitet, hvorfor de ødelægger flokkens rusmiddel, Den Søde Kilde, befrier Lester under megen dramatik og stikker til søs. Nye eventyr venter. J unglerotterne eregentlig sumprotter, der tidligere levede i strid og uvenskab. Deres nuværende leder opdagede Den Søde Kilde, hvis søde væske gør dyrene glade og omgængelige og Den Hvide Kilde, der renser og giveren hvid pels. Gennem et optagelsesritual, der tillige omfatter afvæbning ved nedslibning af de skarpe tænder og ved efterfølgende daglig mental træning, hvor dyrene tænker smukke tanker, drikkerhonningsaft og øver smuk, positiv tale holder lederen Thelonius sine disciple i et psykisk fængsel i et 'religiøst' lykkeland, der har skræmmende forbilleder i det virkelige liv. Forfatteren voversig denne gang ind i etmiljø, der er på kanten af det børnelæseren kan relatere til, og hvor det for dem ikke er så lige til at se det farlige. Især i den første trediedel leverer forfatteren detsprudlende sprog, der kendetegnede de første skibsrottebøger. P.M.s helsidestegninger er fulde af uhygge og gys, og der er mange af dem. Oplæsning 3.-5. kl.