Svimlende græsk avantgarde fra 1960'erne, der bl.a. udtrykker erindring som geografi i en blanding af digt og novelle. Til læsere af eksperimenterende litteratur.
To tekster fra 1962 og '64 af Mantó Aravantinoú (1923-98), som var del af den græske avantgarde. Teksterne arbejder med erindring udtrykt som rum. I 'SKRIFT A' er det erindringer om forskellige hændelser, båret af tegn som lyde og lugte, men detaljerne er uklare og personerne ansigtsløse. Kun rummet synes tydeligt: "Erindringen om den dag er tydelig, det er fornemmelsen, der forbliver utydelig. Jeg besidder den ikke helt. Jeg besidder rummet." I 'SKRIFT B' bevæger jeget sig rundt ml. paralleller og koncentriske cirkler, mens der zoomes ind på erindringen om en by: "Fordi jeg kender byplanen fra hukommelsen, gaderne og sidegaderne" I denne subjektive konstruktion er jeget dog langt fra i fuld kontrol: "Jeg besidder byens form fuldstændig. Jeg undviger omhyggeligt diagonalerne og er uvidende om de underjordiske passager." Oversat og med efterord Theophanis Melas.
Svimlende læsning, når man kommer ind i de subjektive rum. Man skal forberede sig på sprog, der bl.a. arbejder visuelt-panoramisk. Smukt oversat.
I det fine efterord peges på bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, som også læser byen som tekst i "Den mand der kalder sig Alvard"Samlede digteAusterlitz og Højholts poesi Samlede digte. Man kunne også pege på W. G. Sebald, som arbejder med traume og rum i AusterlitzI det fine efterord peges på bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, som også læser byen som tekst i "Den mand der kalder sig Alvard" og Højholts poesi . Man kunne også pege på W. G. Sebald, som arbejder med traume og rum i AusterlitzI det fine efterord peges på bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, som også læser byen som tekst i "Den mand der kalder sig Alvard" og Højholts poesi Samlede digte. Man kunne også pege på W. G. Sebald, som arbejder med traume og rum i .