En bog med skriveøvelser som selvterapeutisk metode. Primært til pårørende, men kan også bruges af andre, som vil styrke omsorgsrollen.
Forfatter og psykoterapeut Annette Aggerbeck skriver, at hun personligt kender til udfordringerne som pårørende, og at alle mennesker oplever at være pårørende på et tidspunkt i livet. Aggerbeck beretter, at man som pårørende hurtigt kan blive usynlig og have en tendens til at overse eller glemme egne behov. For også at være opmærksom på egne tanker og følelser kan skriveterapi bidrage til, at man kan bearbejde svære følelser og opnå glæde og overskud i hverdagen. Over kapitler som "9 gode grunde til at skrive dagbog", "Når livet ændres", "Giv tristhed og sorg plads", "Find ind til dine styrker", "Værktøjer" m.fl. skriver Aggerbeck bl.a., at skriveterapi ingen forudsætninger kræver. Man skal som omsorgsgiver kun have lyst til at skrive, både for at blive klogere på sig selv og den situation man befinder sig i. Bogen indeholder også cases med forskellige livssituationer samt skriveøvelser.
En velskrevet bog til stor gavn for pårørende. Aggerbeck pointerer med solid faglighed, at man ved at skrive kan få en distance til de mange bekymringer og ubehagelige oplevelser, og samtidig opnå nemmere adgang til at løse problemer og træffe beslutninger.
Af andre titler som anbefaler skrivning som en selvterapeutisk metode findes: Skriv dit livSkrivning og sundhedSkriveterapi, Skrivning og sundhed og SkriveterapiAf andre titler som anbefaler skrivning som en selvterapeutisk metode findes: Skriv dit liv, og SkriveterapiAf andre titler som anbefaler skrivning som en selvterapeutisk metode findes: Skriv dit liv, Skrivning og sundhed og .